Handelsbetingelser
Gældende fra 1. januar 2026
Tak fordi du har valgt Neptun Polering som din foretrukne vinduespudser!
Før vores første besøg anbefaler vi, at du læser nedenstående betingelser, som beskriver de rammer og procedurer, vi arbejder ud fra.
Generelle oplysninger
Neptun Polering
Huginsvej 17, 2680 Solrød Strand
Tlf.: 52 39 38 35
Mail: kontakt@neptunpolering.dk
www.neptunpolering.dk
- Første besøg og pristilbud
Ved første besøg vurderer vinduespudseren, om opgaven svarer til det aftalte tilbud.
Hvis der er væsentlige afvigelser, som påvirker prisen, noteres dette på fakturaen, og du informeres inden arbejdet udføres.
- Information, ændring og forgæves fremmøde
Hos Neptun Polering lægger vi vægt på fleksibilitet og fair samarbejde.
Vi ved, at planer kan ændre sig, og så længe vi får besked i rimelig tid, gør vi vores bedste for at finde løsninger, der passer begge parter.
Du modtager som udgangspunkt to SMS’er fra os inden et besøg:
Planlægnings-SMS ca. en uge før besøget.
Her kan du bestille ekstra ydelser, eller anmode om ændring af tidspunktet.
Hvis du ikke ønsker ændringer, behøver du ikke svare.
Du vil automatisk modtage en service-SMS dagen før, når ruten er planlagt.
Vi planlægger som udgangspunkt vores ruter ud fra de kunder, der har bestilt indvendig polering, så vi kan tilpasse os deres tidspunkter bedst muligt.
De udvendige besøg planlægges af os, så dagens rute bliver så effektiv som muligt.
Det betyder, at vi tilrettelægger rækkefølgen for at minimere kørsel og holde priserne nede.
Hvis du har et specifikt ønske, tager vi gerne en snak om, hvad der kan lade sig gøre og finder den bedste løsning i fællesskab.
Service-SMS dagen før besøget.
Dette er en servicemeddelelse, der bekræfter at vi kommer den efterfølgende dag.
Den sendes når dagens ruter er fastlagt, arbejdet planlagt og alt er klar.
På det tidspunkt beder vi blot om, at du sikrer, at adgangen er fri.
F.eks. at havelåger, port eller lignende er åbnet, så vi kan udføre arbejdet uden forsinkelse.
Ændringer før besøget
Hvis du ønsker at lave ændringer senest 48 timer før den aftalte tid, kan disse foretages omkostningsfrit.
Skulle du få brug for at ændre noget tættere på besøget (under 48 timer), kan det stadig lade sig gøre mod et mindre administrationsgebyr på 50 kr., som automatisk tilføjes på den næste faktura.
Du har derudover mulighed for én gang årligt at udskyde et planlagt besøg i op til fire uger uden omkostning.
Vi har faste arbejdstider mandag til fredag kl. 07.00–16.00.
Beskeder modtaget efter kl. 16.00 bliver først læst næste arbejdsdag, og tidspunktet for modtagelsen beregnes herefter.
Du er altid velkommen til at sende besked døgnet rundt – men vi svarer inden for normal arbejdstid.
Ved akutte henvendelser anbefales det at ringe direkte på 52 39 38 35.
Ændringer på selve dagen og forgæves fremmøde
Når ruten er sat i gang, anses arbejdet som disponeret.
Derfor gælder følgende betingelser:
- Ændring på selve dagen faktureres med 50 % af den aftalte pris.
- Forgæves fremmøde (f.eks. manglende adgang eller afvisning ved ankomst) faktureres ligeledes med 50 % af prisen.
- Ved akutte situationer (sygdom, ulykke mv.) vurderes sagen individuelt og kan frafaldes.
Pause i aftalen og ændrede forhold
Hvis du ønsker at holde pause (f.eks. ved renovering eller byggearbejde), kan det aftales individuelt.
Ved genoptagelse forbeholder vi os retten til at vurdere vinduernes stand og justere prisen, hvis de kræver ekstra tid pga. ophobet snavs.
Hvis forholdene ændrer sig, f.eks. flere eller færre vinduer, ændrede adgangsforhold, eller ændret udformning af bygningen: forbeholder vi os retten til at vurdere prisen på ny, så den afspejler den aktuelle opgave.
Forsinkelser og flytning af aftaler
Vi bestræber os altid på at overholde det planlagte tidspunkt, men der kan forekomme forsinkelser pga. trafik, vejr eller uforudsete hændelser. I særlige tilfælde, f.eks. sygdom, tekniske problemer eller sikkerhedsmæssigt uforsvarlige forhold, kan vi blive nødt til at flytte eller aflyse besøget. Du får altid besked hurtigst muligt herom.
- Medarbejdernes sikkerhed
Hos Neptun Polering tager vi vores medarbejderes sikkerhed alvorligt.
Alt arbejde udføres i overensstemmelse med Arbejdstilsynets retningslinjer og gældende sikkerhedsbestemmelser.
Hvis en medarbejder vurderer, at en opgave ikke kan udføres forsvarligt, f.eks. pga.:
- Risiko for fald
- Ustabilt underlag,
- Manglende adgang
- Farlige elektriske installationer,
Har medarbejderen ret til at afvise opgaven på stedet.
Opgaven kan først udføres, når forholdene er gjort sikre. Dette sker altid i respekt for både dig og medarbejderen.
3a. Arbejdssikkerhed og skader hos kunden
Neptun Polering er ansvarlig for sine medarbejdere og er dækket af lovpligtig arbejdsskadeforsikring. Hvis en medarbejder kommer til skade under udførelse af arbejdet, håndteres dette gennem virksomhedens forsikringer.
Kunden har pligt til at sikre, at adgangsveje, tagflader, terrasser, altaner og øvrige arealer, hvor arbejdet udføres, er sikre og forsvarlig at færdes på. Det gælder også løse fliser, glatte overflader, manglende rækværk eller andre risici, som kan udgøre fare for medarbejderen.
Hvis der opstår skade eller ulykke som følge af mangelfuld vedligeholdelse, skjulte farer eller utilstrækkelig information om forhold på stedet, kan kunden pålægges ansvar for hændelsen.
3b. Respekt og adfærd på arbejdsstedet
Hos Neptun Polering ønsker vi et trygt, respektfuldt og professionelt arbejdsmiljø, både internt og hos vores kunder. Vi forventer, at både kunder og medarbejdere omgås hinanden med almindelig høflighed, respekt og god tone.
Vi accepterer ikke chikane, nedsættende bemærkninger eller truende adfærd fra nogen af parterne.
Hvis en medarbejder udsættes for upassende opførsel, kan arbejdet afsluttes med det samme, og besøget faktureres som påbegyndt arbejde. Omvendt, hvis en kunde oplever upassende adfærd fra en medarbejder, kan kunden afvise arbejdet uden beregning,
og hændelsen vil blive undersøgt og håndteret internt hos Neptun Polering.
I alvorlige eller gentagne tilfælde af brud på denne politik kan aftalen opsiges uden yderligere varsel.
- Forsikring og ansvar
Neptun Polering er dækket af erhvervsansvarsforsikring, som dækker eventuelle skader forvoldt under arbejdet.
Vi fraskriver os ansvar for skader, der skyldes defekte eller slidte bygningsdele, herunder vinduer, rammer, beslag, karme, tætningslister eller lignende.
Neptun Polering benytter i nødvendigt omfang kundens egne elementer og genstande, f.eks. vindueshåndtag, beslag, karme, gardiner, persienner, møbler, stiger, rækværk, vandhaner, udendørs stik etc. når det er nødvendigt for at kunne udføre arbejdet korrekt og forsvarligt.
Hvis sådanne dele går i stykker under almindelig og forsvarlig brug, betragtes det som slitage eller materialesvigt, og Neptun Polering kan ikke holdes ansvarlig herfor.
Hvis der derimod opstår skade som følge af fejlbetjening eller uagtsomhed, dækkes dette af virksomhedens erhvervsansvarsforsikring.
- Ridser, skader og ansvarsfraskrivelse ved afrensning
Mange vinduer har små ridser, som først opdages når de er ny polerede og ses i sollys.
Vi benytter professionelt udstyr og skånsomme metoder, men kan ikke gøres ansvarlige for ridser, der allerede findes.
Neptun Polering fraskriver sig ansvar for skader på:
- Vinduer i dårlig stand (f.eks. gamle termoruder, forsatsvinduer eller enkeltlagsglas),
- Slidte beslag, rammer eller karme, der ikke tåler almindelig brug,
- Samt skader, der opstår som følge af materialefejl eller tidligere misligholdelse.
Ved afrensning af maling, mørtel, cement, harpiks, silikone, tape, klistermærker eller lignende er der altid en vis risiko for ridser. I dette tilfælde udføres arbejdet kun, når kunden har underskrevet Neptun Polerings ansvarsfraskrivelses-formular, som bekræfter, at arbejdet sker på kundens eget ansvar.
Solfilm og overfladebehandlede ruder
Hvis der er monteret solfilm, energifilm, folie eller anden overfladebehandling på ruderne, skal dette oplyses til Neptun Polering inden udførelse af arbejdet.
Neptun Polering anvender metoder og udstyr, der er udviklet til almindelige glasoverflader. Ruder med solfilm eller anden overfladebehandling betragtes ikke som almindeligt glas og kan tage skade ved selv normal vinduespolering.
Neptun Polering påtager sig ikke ansvar for ridser, slitage eller øvrige skader på solfilm eller andre overfladebehandlinger.
Hvis kunden ønsker, at ruder med solfilm fortsat skal pudses, sker dette udelukkende på kundens eget ansvar.
Neptun Polering forbeholder sig retten til at undlade behandling af ruder med solfilm.
- Kvalitet, tilfredshed og reklamation
Vi går højt op i kvalitet og service, og kommer gerne tilbage og retter, hvis ikke resultatet lever op til vores standard.
Vi skelner mellem naturlig og unaturlig (menneskeskabt) skidt, da det har betydning for, hvilken behandling der kræves.
-
Naturlig skidt: støv, pollen, regn pletter, insekter samt lette fedtfingre og næse aftryk. Denne type snavs indgår i almindelig vinduespolering.
- Unaturlig eller menneskeskabt skidt: maling, silikone, mørtel, cement, klistermærker, tape, kalkrester, byggestøv, harpiks og andet, der kræver afrensning eller specialmidler. Disse typer fjernes ikke som en del af almindelig polering, men kan udføres som ekstra afrensning efter aftale og særskilt pris.
Reklamation:
Skulle du mod forventning opdage fejl eller mangler, skal dette meldes senest 48 timer efter besøget. Er reklamationen berettiget, udbedres den uden beregning.
Uberettiget reklamation kan medføre et gebyr på 100 kr.
- Priser, betaling og prisgaranti
Alle priser er inkl. moms og baseret på de oplysninger, der er givet ved aftalens indgåelse.
Neptun Polering tilbyder 2 års prisgaranti på selve vinduespoleringen/vasken, under forudsætning af, at der ikke sker ændringer i antal vinduer, adgangsforhold eller interval.
Prisgarantien gælder ikke for eventuelle ændringer i gebyrer, betalingsvilkår eller lovpligtige tillæg.
Faktura sendes via SMS eller e-mail og kan betales via MobilePay, betalingslink eller FI-girokort.
Der pålægges et fakturagebyr på 10 kr. pr. faktura.
Gebyret gælder for alle betalinger fra den 1. januar 2026.
Man kan vælge fast betaling via MobilePay, hvor beløbet trækkes automatisk efter hver polering, når arbejdet er udført. Det er den nemmeste og mest sikre løsning, og du modtager altid en kvittering direkte i MobilePay-appen.
Betalingsfrist er 8 dage fra faktureringsdatoen.
Ved manglende betaling pålægges rykkergebyr på 50 kr. pr. rykker.
Efter 3 rykkere kan sagen overgå til inkasso.
- Vejr og adgangsforhold
Vinduespolering udføres i næsten alt slags vejr, medmindre det er sikkerhedsmæssigt uforsvarligt. En aftale kan ikke aflyses alene på baggrund af vejret.
Der skal være fri og forsvarlig adgang til vinduerne.
Vinduer, som ikke kan tilgås, pudses ikke og fratrækkes ikke i prisen, medmindre det er aftalt på forhånd.
- Ferie og planændringer
I ferieperioder eller ved sygdom kan intervallet ændres med op til 3 uger.
Mindre tidsforskydninger på op til 1 time kan forekomme i forhold til planlagt tid.
Vi informerer altid, hvis der sker væsentlige ændringer.
- Abonnementsbetingelser
Ved oprettelse binder du dig til første polering samt ét yderligere besøg.
Opsigelse skal ske skriftligt, helst ved modtagelse af planlægnings-SMS’en, og senest 48 timer før det planlagte besøg.
Ved senere afmelding gælder betingelserne i punkt 2 for ændringer og forgæves fremmøde.
Vi udfører arbejde mandag til fredag mellem kl. 07.00 og 17.00.
Vi forbeholder sig retten til at ændre abonnementsbetingelser uden varsel.
Særlige betingelser for algebehandling, fliserens og tagrenderens
Disse betingelser supplerer NEPTUN Polerings almindelige handels- og betalingsbetingelser. Ved forskelle gælder nedenstående særlige betingelser for de nævnte ydelser.
Tilbud og opgavens omfang
Tilbuddet beskriver de arealer og ydelser, der er inkluderet. Hvis opmåling eller forholdene på stedet viser, at opgaven afviger fra tilbuddet, aftaler vi eventuelle ændringer og merpris med dig, inden det berørte arbejde udføres.
Fordelspriser gælder for faste vindueskunder og kunder, der opretter en fast vinduesaftale i forbindelse med bestillingen. Den aftalte pris fremgår af tilbuddet.
Forberedelse og adgang
Der skal være fri adgang til arbejdsområdet. Havemøbler, krukker og andre løse genstande skal være flyttet, medmindre vi har aftalt andet. Vinduer og døre ved arbejdsområdet skal være lukkede.
Vi oplyser inden besøget, hvis vi har brug for adgang til vand eller strøm.
Fortæl os på forhånd om kendte skader, særligt følsomme materialer, problemer med afløb eller andre forhold, der kan have betydning for arbejdet. Vi vurderer metoden og eventuelle beskyttelsesforanstaltninger inden opstart.
Algebehandling
Vi anvender AlgeFri N ProFF efter produktets brugsanvisning. Behandlingen udlægges med lavt tryk og kontrolleret påføring.
Algebehandling er en behandling af overfladen og omfatter ikke mekanisk tagrens eller reparationer. Det synlige resultat udvikler sig gradvist, og behandlingens effekt skal derfor ikke vurderes alene umiddelbart efter besøget.
Vi tager hensyn til vind, regn og temperatur og flytter behandlingen, hvis forholdene ikke egner sig til arbejdet. Du får besked om ændringer.
Oplys os inden behandlingen, hvis du opsamler regnvand, eller hvis afløb leder til en havedam, sø eller et vandløb, så vi kan planlægge arbejdet derefter.
Årlig aftale uden binding
En årlig algeaftale oprettes kun efter aftale med dig og fortsætter, indtil du opsiger den. Der er ingen minimumsperiode eller krav om et bestemt antal behandlinger. Du kan opsige aftalen inden næste behandling ved at kontakte os på SMS eller e-mail.
Vi tilstræber at udføre algebehandlingen i forbindelse med din vinduesvask. Vejr og praktiske forhold kan dog gøre et særskilt besøg nødvendigt.
Vinduesabonnementets krav om to besøg og dets prisgaranti gælder ikke for algeaftalen, medmindre det udtrykkeligt er aftalt.
Fliserens
Vi tilbyder to løsninger:
- Fliserens, algebehandling og imprægnering.
- Fliserens, algebehandling og imprægnering samt levering og udfejning af fugesand.
Ved løsningen med fugesand anvender vi DANSAND NO GROW i naturfarve. Ønsker du en anden type sand, aftales dette og en eventuel merpris inden arbejdet.
Resultat og flisernes tilstand
Rensning fjerner belægninger, men udbedrer ikke slid, revner, løse fliser eller fejl i belægningens underlag. Eksisterende skader og farveforskelle kan blive tydeligere, når snavset er fjernet. Vi lover derfor ikke, at gamle fliser får samme udseende som nye.
Olie, rust, maling og andre særlige pletter er ikke nødvendigvis omfattet af almindelig fliserens. Eventuel særbehandling aftales særskilt.
Rensningen kan fjerne eksisterende fugesand. Hvis du vælger løsningen uden nyt fugesand, skal du selv sørge for den nødvendige efterfyldning. Fugesand kan sætte sig efter udfejningen, så senere efterfyldning kan være nødvendig. Sandet er ikke en garanti mod fremtidigt ukrudt.
Imprægnering og udfejning af sand kan kræve et senere besøg, afhængigt af tørretid og vejr. Vi vejleder om, hvornår arealet kan bruges igen.
Afslutning og vedligeholdelse
Oprydning efter arbejdet og udvendig vinduesvask i stueplan er inkluderet i prisen.
Årlig algebehandling af fliserne kan aftales som vedligeholdelse uden binding. Den omfatter ikke en ny fliserens, imprægnering eller nyt fugesand, medmindre dette aftales særskilt.
Tagrenderens
Tilbuddet angiver de bygninger og tagrender, der skal renses. Tagrenderens omfatter fjernelse af blade, slam og andet tilgængeligt materiale.
Rensning af nedløbsrør, sandfangsbrønde og kloak samt reparationer er kun inkluderet, hvis det fremgår af tilbuddet.
Oplys inden bestilling om skjulte tagrender, net, overdækninger eller andre forhold, der begrænser adgangen. Hvis dele af opgaven ikke kan udføres forsvarligt med den aftalte metode, kontakter vi dig om løsningen og en eventuel merpris.
Tagrenderens udbedrer ikke eksisterende huller, rust, forkert fald eller utætte samlinger. Rensningen er heller ikke en garanti mod senere tilstopning, da nye blade og andet materiale kan samle sig efter besøget.
Fejl, mangler og skader
Kontakt os hurtigst muligt, hvis du oplever fejl, mangler eller skader, gerne med billeder. Vi undersøger forholdet og afhjælper berettigede mangler uden beregning.
Forbehold om eksisterende skader begrænser ikke vores ansvar for skader, som vi selv forårsager ved fejl eller uforsvarlig udførelse. Dine rettigheder efter gældende lovgivning gælder fortsat.
Har du nogen spørgsmål til ovenstående betingelser, er du velkommen til at kontakte os direkte.
Tlf.: 52 39 38 35
Mail: kontakt@neptunpolering.dk
www.neptunpolering.dk

